Køkkenchef Thomas Rode Andersen fra michelinrestauranten Kong Hans’ Køkken vil sammen med kokken Daniel Westergaard Thomsen skabe en fast food-bar baseret på stenaldermad. Den kommer til at ligge i Torvehallerne i København fra sidst i februar, skriver Politiken ibyen. Åbningen er udsat, fordi konceptet kræver særlige råvarer, bl.a. tørret kød.
Madbaren kommer muligvis til at hedde noget i retning af Paleo, fordi stenaldermad er inspireret af den palæolitiske tidsalder, der begyndte for over 2 millioner år siden.
Thomas Rode Andersen udtaler: “Vi vil gerne lave et sted, hvor man kan få nærende, velsmagende fastfood til fornuftige priser, som alternativ til alt det lort, der er i byen. Mad uden tilsætningsstoffer og sukker, der ikke er masseproduceret, som man kan spise på stedet eller tage med hjem”.
Kunsthistorikere mener, at Venus fra Willendorf forestiller en gravid kvinde og måske derfor har været et frugtbarhedssymbol; altså et skønhedsideal, i en tid hvor de fleste kvinder formentligt var slanke og muskuløse.