Arkiv for Opsange

Hjemmeunger

jane02-360x225

Tillad mig at gøre lidt reklame for Jane Thoning Callesens blog hjemmeunger.dk, der handler om fordelene ved at passe sine førskolebørn hjemme.

Hjemmeunger er ikke nemt i et land, hvor det udearbejdende familiemedlem skal betale skat til udepasning af andres børn, mens egne børn passes hjemme. Det kræver en lønindtægt, der er langt over gennemsnittet, at skulle forsørge både kone, børn og naboens børnepasning mv.

Men har man økonomien til det, skal man da gøre det, ”fordi barndommen ikke genudsendes”, som Jane skriver. Vuggestuer og dagplejere kan kun i sjældne tilfælde gøre det bedre end mor & far.

I et stenalderlivstils-perspektiv giver hjemmeunger god mening. Børn var naturligvis primært hos deres forældre. Spædbørn blev formentligt ammet længe og sov sandsynligvis i samme ”seng” som resten af familien. Moderne forældre bliver nødt til at tvinge et rigidt soveregime ned over barnet, fordi vi skal tidligt op og ”præstere” i en bestemt tidsramme – der er ikke er mulighed for at tage en lur i løbet af en udearbejdsdag.

Jeg idylliserer ikke stenalderen, men stenaldermenneskets arbejdsuge var meget mere fleksibel. Work-life balance var ikke en issue (børnedødelighed var).

Heldigvis udvikler vi os hastigt videre, og moderne menneskers arbejdsliv bliver stadig mere fokuseret på resultater frem for at være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. F.eks. stiger mængden af hjemmearbejdspladser, der kan medvirke til at reducere den tid, børnene skal være udeunger.

 

Læserbrev

potter

Weekendavisen har i dag bragt mit læserbrev om stenaldermad (ikke online):

Weekendavisen fra 23. marts 2012 interviewer Andrew Potter, forfatteren til The Authenticity Hoax – How We Get Lost Finding Ourselves. Bogen, som jeg glæder mig meget til at læse, er et opgør med det moderne menneskes jagt på autencitet – i mad, motion, tøj, rejser, natur, klima osv. Det hele skal være “ægte”, “oprindeligt” og “naturligt”, og det er naturligvis en fatamorgana. Vi kan ikke løsrive os fra moderniteten, heldigvis.

Reportagen nævner flere gange stenaldermad som eksempel på denne futile, og også farlige, jagt på autencitet. Og her må jeg naturligvis gøre ophævelser!

Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg afviser altså hverken moderne teknologi, markedsøkonomi eller masseproduktion. Jeg vil ikke slås i hartkorn med anti-vaccinationsbevægelsen og dybdeøkologerne, bare fordi jeg er holdt op med at spise sukker.

Vi kan ikke mætte 7 milliarder mennesker med vildt fra “Moder Natur” og økologi. Moderne fødevareteknologi, f.eks. gmo, er nødvendig i en moderne verden. Men vi bør lade os inspirere af stenalderen til at fremstille fødevarer, der svarer til det, mennesket er udviklet til at spise: Fisk, kød, grøntsager osv. Vores DNA har ikke ændret sig, siden mennesket blev stationær og korndyrkende.

Der er ingen, der ønsker sig tilbage til stenalderen, men vi er omvendt heller ikke bygget til at spise sukker og kornprodukter og sidde stille hele dagen. Det er ikke varm luft og hokus pokus – stenaldermad virker – ingen har falsificeret stenaldermad.

Folk må søge lige så meget “autencitet” som de vil – i deres eget liv. Men jeg vil ikke tvinges til at leve på deres måde, ligesom jeg ikke tvinger nogen til at spise stenaldermad. I den forbindelse er Andrew Potters synspunkt om, at den såkaldte No impact man hellere skulle have lobbyet for at indføre en kulskat end selv leve på en pind dybt kritisabelt. Men bortset fra det, er jeg enig med den interviewede forfatter langt hen ad vejen; der er sikkert også nogle paleo-folk, som godt kan bruge et realitetstjek.

Misforståelser

Pasta-er-kulhydrat

TV Avisen bragte et indslag om stenaldermad i går (20 min. inde). Flere og flere får øjnene op for, at man ikke skal basere sin kost på kornprodukter – “kostpyramiden skal vendes på hovedet”, som det hedder. Thomas Rode Andersen forklarer meget fint, hvad stenaldermad går ud på, og journalisten bringer så den obligatoriske kritik i form af et interview med Susanne Bügel fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

Det må skyldes DRs sammenklipning, at denne utvivlsomt meget kloge kvinde kommer til at fremstå som en ignorant. Jeg forventede en lovsang om fuldkorn til glæde for brødproducenterne, men det var en tynd kop the, Susanne Bügel serverede:

“Jeg er ikke helt sikker på, at vi skal have meget mere kød og proteiner, måske proteiner, men i form af en anden slags grøntsager,” sagde Bügel.

Som Thomas Rode Andersen viste i indslaget, består stenaldermad af kød, ja, og fisk og masser af grøntsager, urter, svampe foruden æg, nødder, rødder, frugt og bær. Nogle af os supplerer med fede mælkeprodukter i ny og næ; smør, ost, græsk yoghurt, piskefløde. Der er faktisk ikke tale om, at man vender kostpyramiden på hovedet, men at man erstatter kulhydrater fra kornprodukter med kulhydrater fra grøntsager. Derudover indebærer stenalderlivsstilen, at man motionerer – ikke superhårdt, men masser af langsom bevægelse, suppleret med lidt sprint og styrketræning. (Jeg går ud fra, at Susanne Bügel hentyder til bønner, når hun taler om “en anden slags grøntsager”? Nej tak – læs hvorfor bønner ikke er optimale i stenaldermad.)

Herefter går det helt galt for den hidkaldte ekspert, der tilsyneladende slet ikke har sat sig ind i, hvad stenaldermad går ud på:

“Det kan godt være, at det man kalder stenalderkost var godt for dem, der skulle overleve, reproducere sig, og så kunne de i øvrigt lægge sig til at dø. Men det er ikke godt, hvis man vil blive 90,” sagde Bügel.

Det er jo en ny variant af den gamle traver: Hvis stenaldermad var sundt, hvorfor var gennemsnitsalderen i stenalderen så lavere end i dag?!

Kan vi ikke én gang for alle blive enige om, at den lave gennemsnitlige levealder i stenalderen skyldtes børnedødeligheden, og at det var forbundet med stor risiko at jage og samle sin egen mad uden moderne teknologi, herunder medicin? Stenaldermennesker lagde sig ikke til at dø i en alder af 35, fordi de havde spist for meget protein.

Budskabet i Susanne Bügels udtalelse i den kontekst er: Hvis du vil blive 90 år, skal du spise kornprodukter hver dag. Hun bliver altså, indirekte, fortaler for den gamle madpyramide og de nuværende 8 kostråd. Det er synd, ikke mindst fordi eksperterne er ved at lave kostrådene om (efter al sandsynlighed ryger pasta og ris ud). Det sker i erkendelse af, at det må være dårlig rådgivning, når over halvdelen af befolkningen er overvægtig, og mange dør før tid af livsstilssygdomme, der sættes i forbindelse med inflammation.


Vildledning om vilde laks

Laks

Politiken promoverer på ukritisk vis bogen Lykkemad af ernæringsterapeut Louise Bruun. Budskabet i bogen er, at man kan spise sig til at bedre humør ved at skabe balance i niveauet af signalstoffet serotonin (det er netop dét, som antidepressiv medicin gør). På listen over lykkemad finder vi gode sager som f.eks. kylling, valnødder, broccoli, sardiner og laks, stort set de samme elementer som i stenaldermad. Så langt så godt.

Louise Bruun fraråder ifølge Politiken folk at spise laks fra supermarkedet: “Det er opdrætsfisk, der er fodret med korn og fyldt med farvestoffer for at få den såkaldte rigtige orange farve. Den indeholder ikke den mængde Omega3 fedtsyrer, som den burde. Derfor skal man gå efter vildlaks, der har levet og spist naturligt”.

Det er korrekt, at omega 3-indholdet af opdrætsfrisk har været aftagende. Der er mangel på fiskeolie med omega 3 fedtsyrer til foder, og man bruger derfor i stigende grad planteolie som fiskefoder. Det er bl.a. et krav fra miljøorganisationer for at hindre overfiskeri. Dette alvorlige råvareproblem er iøvrigt ved at blive løst ved at gensplejse planter (raps, soja), der kan producere de sunde fedtsyrer.

Der er dog stadig et meget højt niveau af omega3 fedtsyrer i opdrættede laks/ørreder. Omvendt er der stor variation i vilde laks – nogle har højt indhold af omega 3, mens andre har lavt indhold. Det afhænger af, hvad de har spist, hvilket vi i sagens natur ikke kan vide. Vilde laks kan også indeholde PCB og DDT, hvorfor der er fiskeforbud mod Østersølaks af en vis størrelse. Når man køber laks/ørreder fra Norge og Danmark i supermarkedet ved man, hvad man får. Det er fiskemad af en stabil høj kvalitet.

Det er heller ikke rimeligt, når Louise Bruun påstår, at opdrætslaks er fyldt med farvestoffer, som var det forarbejdet pølsepålæg af en dubiøs kvalitet. Astaxanthin er et naturligt forekommende stof, som farver laksekødet rødt. I naturen stammer stoffet fra rejer, som vilde laks nogle gange spiser. Forbrugere verden over vil gerne have den flotte “naturlige” røde farve (japanerne vil have den ultra-rød), og derfor bliver der tilsat astaxanthin til foderet. Den dag forbrugerne efterspørger lyserøde laks vil de, der laver laks, tilsætte mindre astaxanthin.

Det værste ved Louise Bruuns laksepolitik er, at hun anbefaler os at købe noget, som vi ikke kan få. Det er simpelthen ikke muligt for almindelige forbrugere – jævnligt – at få fat i vilde laks. Med sine skråsikre udmeldinger giver hun den almindeligt velorienterede forbruger dårlig samvittighed over at købe et sundt produkt, som smager godt. Tyg lige på den.

Råt for usødet

thinking-cap

De myndigheder, der kerer sig om folkesundheden, er på det ernæringsmæssige område gået i tænkeboks. De 8 kostråd skal laves om, men hvad der kommer til at stå, vides ikke endnu, jf. en artikel fra fpn.dk.

Da mere end 50% af befolkningen er overvægtig, og kun 3% magter at følge myndighedernes vejledning, kan man med rette hævde, at de 8 kostråd har været en kolossal fiasko. I øjeblikket drøfter ernæringsforskere blandt andet, om der skal være to forskellige sæt kostråd; et rettet mod overvægtige og et mod resten. Indtil de når frem en konklusion, ville det klæde Fødevarestyrelsen at trække de 8 kostråd tilbage. De kunne f.eks. skrive: “Vi famler i blinde – du må selv bestemme, hvad du vil spise”.

For min skyld behøver myndighederne slet ikke vende tilbage med nye reviderede kostråd – den statslige omklamring er grundlæggende en falsk tryghed.

Arne Astrup og Thomas Meinert fra LIFE på Københavns Universitet har dokumenteret, at “en kost med flere proteiner og mindre hvidt brød, hvid pasta og polerede ris betyder, at man kan spise sig mæt og sundere, uden at vægten stiger, mens de otte kostråd får vægten til at stige.”

Det er jo et eksempel på, at forskere bruger årevis på at finde ud af det, som almindelige mennesker altid har vidst. Men mange almindelige mennesker har alligevel forsøgt i årevis at “gøre det rigtige” og følge kostrådene til skade for deres sundhed.

I forhold til stenaldermad er det relevant at pointere, at den low carb – high protein kost, som LIFE har undersøgt, gør at man ikke alene taber sig og holder vægten uden at føle sult. Den nedsætter også, ifølge LIFE, kroppens inflammation, som forbindes med demens, diabetes og hjertekarsygdom.

Fra stenalder til informationsalder

Future Babble

Jeg har skrevet en artikel om Dan Gardners glimrende bog Future Babble til det seneste nummer af Scenario, som er Instituttet for Fremtidsforsknings magasin. Artiklen ligger oversat til engelsk i online-udgaven.

Dan Gardner har mange kloge ting at sige om den måde vores hjerner agerer, når vi skal vurdere fortiden, forsøge at forudsige fremtiden og træffe beslutninger.

Når vi skal navigere i en usikker og kaotisk verden, hvor vi (imodsætning til Grok) overfodres med information, gælder det bl.a. om at holde hovedet koldt og stole på sine instinkter – ikke eksperter.

Vi lever i informationsalderen, men vores hjerner er stadig i stenalderen.