Tillad mig at gøre lidt reklame for Jane Thoning Callesens blog hjemmeunger.dk, der handler om fordelene ved at passe sine førskolebørn hjemme.
Hjemmeunger er ikke nemt i et land, hvor det udearbejdende familiemedlem skal betale skat til udepasning af andres børn, mens egne børn passes hjemme. Det kræver en lønindtægt, der er langt over gennemsnittet, at skulle forsørge både kone, børn og naboens børnepasning mv.
Men har man økonomien til det, skal man da gøre det, ”fordi barndommen ikke genudsendes”, som Jane skriver. Vuggestuer og dagplejere kan kun i sjældne tilfælde gøre det bedre end mor & far.
I et stenalderlivstils-perspektiv giver hjemmeunger god mening. Børn var naturligvis primært hos deres forældre. Spædbørn blev formentligt ammet længe og sov sandsynligvis i samme ”seng” som resten af familien. Moderne forældre bliver nødt til at tvinge et rigidt soveregime ned over barnet, fordi vi skal tidligt op og ”præstere” i en bestemt tidsramme – der er ikke er mulighed for at tage en lur i løbet af en udearbejdsdag.
Jeg idylliserer ikke stenalderen, men stenaldermenneskets arbejdsuge var meget mere fleksibel. Work-life balance var ikke en issue (børnedødelighed var).
Heldigvis udvikler vi os hastigt videre, og moderne menneskers arbejdsliv bliver stadig mere fokuseret på resultater frem for at være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. F.eks. stiger mængden af hjemmearbejdspladser, der kan medvirke til at reducere den tid, børnene skal være udeunger.
Kunsthistorikere mener, at Venus fra Willendorf forestiller en gravid kvinde og måske derfor har været et frugtbarhedssymbol; altså et skønhedsideal, i en tid hvor de fleste kvinder formentligt var slanke og muskuløse.