Tag Archive for aftensmad

Fisk på panden

Kulmule_stor

Her er en filet af kulmule drysset med salt og peber, vendt i mel og stegt i smør på panden. Anden fisk kan bruges – og man kan vende fisken i mandelmel, hvis man vil undgå gluten.

Hertil serveres grøn salat med olie/citron dressing og dampet broccoli.

Der pyntes med store kapers og citronskiver.

Velbekomme.

Hvis det ikke er en kulmule, så er det noget andet

Roastbeef og rodfrugter

roastbeef

Her er en variation over stenaldertemaet kød og rødder:

Roastbeef
Stegen brunes på en varm pande og sættes i varmluftsovnen ved 160 grader til en centrumtemperatur på 55 grader – herefter hviler den ca. 1/2 time indpakket i stanniol.

Rodfrugter
Løg, rødbeder og jordskokker skrælles, skiveskåres og blandes med rigeligt smør og timian. Bages ca. 1 time (samtidig med stegen).

Svampesauce
Løg svitses i smør, efterfulgt af halverede champignon – en del af vandet skal have mulighed for at fordampe. Herefter tilsættes 1 dåse flåede tomater, 1 glas rødvin, okseboullion, piskefløde, timian, oregano, salt og peber.

Saucen kan evt. jævnes med… (her er brugt majsmel).

Roastbeef, rodfrugter og champignonsauce