Tag Archive for fool

Frugt med flødeskum

Skumbananer

Det diskuteres, hvorvidt stenaldermennesket var i stand til at fremstille fløde. Det er muligt, at Grok i begrænset omfang havde adgang til det, vi i dag kalder mejeriprodukter, men han ville næppe bruge energi på at piske evt. fløde til skum.

Alligevel betragtes flødeskum af mange moderne stenalderfolk som en acceptabel luksusspise. Her er tre gode stenalderdesserter med flødeskum:

  • En skiveskåret banan med et par skefulde flødeskum er både nemt og velsmagende. Pynt evt. med nødder, mandler eller lidt revet mørk chokolade.
  • Om sommeren bør man nyde friske bær med piskefløde – pisket eller ej.
  • Skum – også kaldet fool – er en klassisk dessert, der består af bær, opvarmet med sukker eller råsyltet, iblandet flødeskum. Det kunne ikke være mere enkelt. Men sørg for at tilsætte så lidt sukker som muligt.