Tag Archive for rodfrugter

Tortilla de Rodfrugt

Tortilla_de_rodfrugt

Fra Helle Thaysen (Sund Indefra) kommer dette lækre bud på et måltid uden kartofler, mel, ris og hurtige kulhydrater i det hele taget. Den klassiske spanske omelet (tortilla de patatas) er her lavet med rodfrugt (det grønne er en porre):

  • Skræl 2 store pastinakker eller persillerødder eller en blanding.
  • Skær dem i tynde skiver og del de store skiver et par gange, så alle stykker er omtrent lige store.
  • Opvarm en stor pande med smør eller kokosolie og steg skiverne sprøde.
  • Snit den grønne ende af en frisk stor porre og riv/pres et fed hvidløg og lidt frisk ingefær.
  • Hæld dette henover rodfrugt-skiverne og rør godt, indtil porren er faldet lidt sammen.
  • Slå 6 æg ud i en skål og rør dem godt sammen – gerne med lidt urtesalt.
  • Hæld grøntsagerne fra panden over i æggemassen og vend det sammen.
  • Opvarm en lidt mindre pande og hæld din tortilla ud i denne ved god varme.
  • Skru ned, når du mærker, at bunden på din tortilla er ved at være fast (lav evt. hul i midten, så det bløde inderst kan løbe ned og sætte sig).
  • Når tortilla’en er bagt så meget, at du kan vende den om på en tallerken, uden at den falder fra hinanden, vender du den – først ud på tallerkenen og herfra ned på den ubagte side på panden.
  • Efter max 5 min. har du den dejligste tortilla, som kan serveres til grove grøntsager med lidt dyppelse til – eksempelvis pesto – og en tomatsalat.

Velbekomme!

Tortilla de Rodfrugt med tilbehør

Helle pointerer, at GI i rodfrugter stiger ved opvarmning – spørgsmålet er, hvor meget bedre det så er end kartofler?


Roastbeef og rodfrugter

roastbeef

Her er en variation over stenaldertemaet kød og rødder:

Roastbeef
Stegen brunes på en varm pande og sættes i varmluftsovnen ved 160 grader til en centrumtemperatur på 55 grader – herefter hviler den ca. 1/2 time indpakket i stanniol.

Rodfrugter
Løg, rødbeder og jordskokker skrælles, skiveskåres og blandes med rigeligt smør og timian. Bages ca. 1 time (samtidig med stegen).

Svampesauce
Løg svitses i smør, efterfulgt af halverede champignon – en del af vandet skal have mulighed for at fordampe. Herefter tilsættes 1 dåse flåede tomater, 1 glas rødvin, okseboullion, piskefløde, timian, oregano, salt og peber.

Saucen kan evt. jævnes med… (her er brugt majsmel).

Roastbeef, rodfrugter og champignonsauce