Opskrift: Sunde Paleo Stenaldersnacks

Skrevet d. 03. April 2020
Billede: canva.com

Noget af det bedste ved stenalderkost, er at man kan lave utrolig lækker mad som samtidigt er yderst sundt.

Det samme gælder opskriften i netop dette indlæg.

Når man hører ordet “snacks” forbinder man det ofte med noget usundt, men med paleo snacks som du finder en opskrift på i dette indlæg, kan du skabe sunde og utrolig lækre snacks.

Opskrift på lækre paleo snacks

De snacks vi giver dig en opskrift på i dette indlæg indeholder faktisk meget få ingredienser, som dog er fantastiske til at dække dine behov for sunde kostfibre.

Du vil måske opleve at den dej du får lavet i denne opskrift er lidt speciel i forhold til normal dej når du laver fx brød, og det skyldes b.la. at der ikke bruges mel.

Opskriften her har blot 5 steps og tager ikke mere end ca. 1 time og 10 minutter at lave, hvor 60 minutter heraf udelukkende er tid i ovnen.

Uden videre tøven får du her opskriften, vi starter med de ingredienser du skal bruge:

  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • ½ dl chia frø
  • ½ dl loppefrøskaller
  • ½ dl vegetabilsk olie
  • 3 dl kogende vand
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle ingredienser i en passende skål og rør dem sammen indtil de former en samlet klump.
  2. Hæld dejen/klumpen over på et stykke bagepapir og placer et andet stykke bagepapir ovenpå.
  3. Brug en kagerulle til at rulle dejen ud så den bliver forholdsvis tynd imellem de 2 stykker bagepapir.
  4. Fjern det øverste lag af bagepapir og brug en lille skarp kniv til at skære dejen ud i mindre tern, lad være med at skære dem helt over, lav blot nogle halvdybe ridser i dejen.
  5. Bag dine paleosnacks i ovnen ved 160 grader i 60 minutter, eller indtil du kan se der er helt sprøde.
  6. Lad dine snacks køle lidt af før de spises, men spis dem gerne mens de stadig er lune.

Så nemt er det simpelthen at lave lækre små paleosnacks, som overholder stenalderlivsstilen.

De ridser du lavede i dejen inden bagning gør det utrolig nemt at knække de små snacks ud i passende firkanter, så de kan spises nemt og enkelt.

Du kan også tilføje ekstra ting som fx et lille lag smør eller et stykke ost, men dette vil selvfølgelig gøre dem knap så sunde som hvis du bare nyder dem for sig selv.

Disse snacks er også helt perfekte til dig som ofte er på farten, da de faktisk mætter overraskende meget og er nemme at have plads til i tasken eller mappen.

Hvis du ikke spiser alle dine paleosnacks på samme tid, så husk at bevare dem i en plastikpose for at bevare deres lækre sprødhed i længere tid.

Vi håber denne opskrift var noget for dig og din stenalderlivsstil, den er ihvertfald en af vores favoritter!

Tak for støtten

Til slut vil vi gerne takke Wellvita for deres støtte til dette indlæg. På deres side kan du finde produkter som kan hjælpe mod uro i benene eller trætte ben.